Aflys begivenheder og informer de tilmeldte
Sådan aflyser du en begivenhed og informerer de tilmeldte
Her kan du læse, hvordan du aflyser en begivenhed og informerer dem, der allerede har tilmeldt sig. Der er tre trin:
Gør det tydeligt på hjemmesiden, at begivenheden er aflyst
Luk tilmeldingsformularen, så ingen nye kan tilmelde sig
Send en besked til dem, der allerede har tilmeldt sig
1. Gør det tydeligt på hjemmesiden, at begivenheden er aflyst
Gå til kalenderen og åbn den begivenhed, du vil aflyse. Redigér titlen og tilføj f.eks. “Aflyst”, så det er tydeligt for alle, der besøger hjemmesiden.
Hvis begivenheden også bruges internt i ChurchDesk, anbefaler vi, at du klikker på “Gem og notificer”, så alle tilknyttede brugere bliver informeret.
Eksterne deltagere får ikke automatisk besked – dem skal du kontakte selv (se trin 3).

2. Luk tilmeldingsformularen
For at sikre, at ingen nye tilmelder sig en aflyst begivenhed, bør du lukke formularen:
Gå til Formularer
Klik på Handlinger ud for den relevante formular
Vælg Luk formular
Når formularen er lukket, vises der en rød besked på hjemmesiden ud for alle tilknyttede begivenheder – også hvis det er en del af en serie.

3. Send besked til de tilmeldte
De, der allerede har tilmeldt sig, får ikke automatisk en besked. Du kan dog nemt oprette en modtagerliste ud fra svarene i formularen og sende en fælles besked:
Gå til Lukkede formularer
Klik på Handlinger > Se besvarelser
Klik på den blå knap Opret liste
Giv listen et navn og klik på den grønne Gem liste
Klik nu på Besked og send en mail til alle på listen
På den måde kan du nemt sende en fælles besked til alle – og hver deltager modtager den som en individuel mail.



Opdateret den: 07/05/2025
Tak!