Artikler om: Kalender

Opret, kopier og slet en begivenhed i kalenderen

Opret en ny begivenhed i kalenderen



Der er to måder at oprette en begivenhed i kalenderen. Du kan klikke på "Opret" øverst til venstre eller finde den ønskede dato i kalenderen og klikke direkte i kalenderen.


Du kan vælge at oprette begivenheden med ganske få oplysninger, som vist ovenfor, men er der brug for mere information vælger du blot "Rediger begivenhed".

Tilføj detaljer om begivenheden



Her skrives grundlæggende information som titel, start- og sluttidspunkt, samt sted og medvirkende. Du kan vælge at gøre begivenheden til en heldagsbegivenhed eller en, der skal gentages. Hvis du ikke ønsker at sluttidspunktet skal fremgå på hjemmesiden, skal du vælge "Skjul sluttidspunkt".

Kategorier og reservationer

Ressourcer: Vælg ressourcer, som lokaler og udstyr. Disse vil blive reserveret til din begivenhed. Andre brugere kan se, hvad du har reserveret i kalenderen
Sognekalender: Vælg et specifikt sogn hvis der er flere sogne at vælge imellem (relevant for dem der har Multi-sogn pakken)
Hovedkategori: Vælg hovedkategori, eksempelvis Babysalmesang. Hovedkategorien afgør, hvilken farve begivenheden vil have i kalenderen. Kategori bruges også til at sortere begivenheder på hjemmesiden
Andre kategorier: Du kan vælge andre kategorier, hvis begivenheden skal være tilknyttet flere kategorier
Brugere: Vælg andre brugere, hvis du vil invitere dem til at deltage i begivenheden. Brugeren vælger selv, om notifikationer skal komme via app, e-mail og/eller SMS



Intern note og filer
Her kan I skrive en intern note, som kun kan læses af ChurchDesk brugere.

Følsom information
I kan også tilføje personfølsom information, som personnumre eller anden privat information. Det er kun brugere med rettigheden "Adgang til personfølsom information", der kan tilgå personfølsomme informationer.

Medvirkende
Angiv her navn på f.eks. hvilken præst der afholder gudstjenesten. Dette vil så fremgå automatisk på jeres kalendervisning på hjemmesiden.

Billede
Fang folks opmærksomhed med et godt og sigende billede. Husk at beskære det til slideshow-widget hvis det skal med i slideshowet på hjemmesiden.



Kort beskrivelse
Lav en kort beskrivelse af begivenheden, som vises i nyhedsbrevet.

Offenlig beskrivelse af begivenheden
Angiv her hvilken information der skal med på begivenheden. Det vil kunne ses når man klikker på begivenheden på jeres hjemmeside.

Indstillinger for synlighed
Vælg hvem der skal kunne se begivenheden. Begivenheden vil automatisk stå med synlighed "Alle brugere". Du kan også vælge "Offentlig", "Grupper" eller "Privat".
Offentlig: Begivenheden kan deles på jeres hjemmeside og i beskeder sendt fra Kontakter. Vælger du denne synlighed, kan du endvidere begrænse hvilke grupper, der kan se interne noter tilknyttet begivenheden.
Alle brugere: Informationer om begivenheden kan ses af alle i din kirke med et ChurchDesk login. Følsomme informationer vil dog fortsat kun kunne ses af brugere med denne rettighed.
Grupper: Begivenheden kan ses af alle, som "Optaget". Det er kun gruppens medlemmer samt brugere med rettighed til at redigere ALLE begivenheder, der kan se alle detaljer om begivenheden. Resten kan kun se, hvilke brugere og lokaler, som er booket.
Privat: Alle brugere kan se, at der er en begivenheden i kalenderen. Det vil fremgå, hvilke brugere og ressourcer, som er "optaget". Alle andre oplysninger er private.



Kanaler
Tilføj begivenheder i slideshow-widget på hjemmesiden.

Begivenheden kan eksporteres til sogn.dk samt Facebook. Find vejledning om forbinelse til Sogn.dk her og vejledning om forbindelse til Facebook her.

Pris
Hvis det koster noget at deltage, kan I skrive prisen her.

Alternativ URL
Tilføj din foretrukne tilpassede begivenheds-URL. Det vil tage 1-2 minutter for ændringer af URL at træde i kraft på hjemmesiden.



Bemanding



Opgaver: Tilføj en eller flere opgaver der skal bemandes læs mere her.

Gem og send notifikationer



Når du opretter eller redigerer en begivenhed, kan du sende notifikationer til brugerne der er reserveret til begivenheden. Først skal du reservere en eller flere brugere til begivenheden. Når du gemmer begivenheden, skal du klikke på "Gem og notificer", så modtager de reserverede brugere en email, app-notifikation eller sms. Hver enkelt bruger kan selv indstille, hvilke slags notifikationer de ønsker at modtage. Se hvordan du kan indstille dine notifikationsindstillinger her.



Vær opmærksom på, at når du reserverer dig selv til en begivenhed og selv klikker på "Gem og notificer", sender ChurchDesk ikke en notifikation til dig, kun de andre brugere der er reserveret.

Kopier, rediger eller slet en begivenhed



Alle begivenheder kan nemt redigeres, kopieres eller slettes efter de er blevet oprettet. Når du klikker på begivenheden i kalenderen, åbner en lille pop-up boks, med informationer om begivenheder. Dette betyder ikonerne:

Øjet: ønsker du at komme ind på begivenheden, kan du klikke her
Blyanten: ønsker du at redigere begivenheden, kan du også klikke på blyanten
De to firkanter: klikker du på denne knap, laver du en kopi af begivenheden
Skraldespanden: klikker du på skraldespanden, sletter du begivenheden. Når du klikker på skraldespanden, spørger ChurchDesk, om du er sikker på, at du vil slette begivenheden, før begivenheden slettes
x'et: klikker du på x'et, lukket du pop-up boksen

Rediger begivenhed



Ønsker du at redigere en begivenhed, kan du gøre det sådan:

Klik på begivenheden du ønsker at redigere
Klik på blyanten i pop-up boksen



Kopier begivenheden



Du kan kopiere en begivenhed direkte fra kalenderen, ved at klikke på begivenheden, så pop-up boksen åbne og derefter klikke på symbolet med de to firkanter.



Du kan også kopiere en begivenhed, imens du redigerer den. Opret en begivenhed eller rediger en allerede eksisterende begivenhed. Klik på "Mere"-knappen og vælg "Lav en kopi." 



Begivenheden er nu kopieret. Er du usikker på, om du har lavet en kopi, kan du tjekke dette, ved at se om der står (kopi) efter begivenhedens titel.



Slet en begivenhed



Du kan slette en begivenhed direkte fra kalenderen, ved at klikke på begivenheden, så pop-up boksen åbner og derefter klikke på skraldespanden.



Efter du har klikket på skraldespanden eller slet knappen, får du en advarsel på skærmen, som spørger om du er sikker på, at du vil slette begivenheden. Har du en begivenhed, som gentages får du mulighed for at slette:

Kun denne hændelse
Alle følgende hændelser
Alle forekomster



Er der brugere reserveret til begivenheden, som du er ved at slette, får du mulighed for at notificere brugerne automatisk om, at begivenheden er slettet.



Bemærk: Alle brugere kan slette begivenheder, som de selv har oprettet. Hvis du ønsker at slette en begivenhed, som er oprettet af en anden bruger, skal du være administrator af den gruppe, begivenheden er tilknyttet. Dette gør at ingen, ved en fejltagelse, sletter en vigtig begivenhed fra kalenderen.

Tilmeldinger og Kirketælling for begivenheden



Det er muligt at tilføje en tilmeldingsformular direkte på begivenheden eller at tilføje en eksisterende tilmeldingsformular:



Der kan derudover også tilføjes kirketælling direkte på begivenheden. Bemærk, dette kan tidligst gøres 30 minutter før begivenheden starter.



For mere information om plakater og invitationer læs mere her. Dette kræves Studio, som du kan finde mere information om her.

Opdateret den: 23/07/2024

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!