Artikler om: Studio
Denne artikel er også tilgængelig på:

Introduktion til Studio-modulet

Studio – stedet for ekstra kommunikation og AI-funktioner i ChurchDesk

Studio er stedet, hvor du finder ekstra kommunikations- og AI-funktioner i ChurchDesk.

Det er inkluderet i Medium- og Large-abonnementer, eller kan købes som et tillæg, hvis du har Basic- eller Small-abonnement.


  1. Hvor du finder Studio
  1. Overblik over funktioner
  2. Sådan får du Studio


Hvor du finder Studio

Studio er – i modsætning til fx Kalenderen eller Websitet – ikke et separat modul, du kan åbne direkte fra hovedmenuen.

Det består i stedet af ekstra kommunikations- og AI-funktioner, som er bygget ind i de eksisterende moduler: Website, Kalender og Personer.


Website

I Website-modulet får Studio-brugere adgang til 301-redirects, SEO-tjek, flere sprog, flere foruddefinerede indholdselementer, flere moduler til opbygning af hjemmesiden, automatisk alt-tekst på billeder i begivenheder og blogs samt en AI-tekstgenerator.






Kalender

I Kalenderen kan du med Studio lave plakater, invitationer og gudstjenestelister – alt sammen direkte baseret på dine begivenheder.



Kontakter

I Personer-modulet kan du lave Studio-nyhedsbreve, og her finder du også invitation-funktionen, som nævnes i kalenderafsnittet.

I Studio-nyhedsbrevet kan du bruge AI-genereret tekst og billeder.





Overblik over funktioner

Her er et samlet overblik over de funktioner, Studio tilbyder.

Hvis du vil dykke ned i en specifik funktion, kan du læse de dedikerede hjælpeartikler om hvert emne.

  1. 301-redirects – Send besøgende fra gamle eller slettede sider videre til dine nye sider.
  2. SEO-tjek – Få et klart overblik over, hvordan din hjemmeside klarer sig i søgemaskiner, og hvor du kan forbedre dig.
  3. Flere sprog – Gør det nemt for turister eller internationale besøgende at finde de oplysninger, de har brug for.
  4. Foruddefineret indhold – Få adgang til endnu flere designskabeloner og sikre, at din side altid ser godt ud på både computer, tablet og mobil.
  5. Flere moduler – Brug fx søgemodul og sociale moduler til Facebook og Instagram.
  6. Automatisk alt-tekst på billeder – Studio sørger automatisk for alt-tekster på billeder i begivenheds- og blog-widgets.
  7. AI-tekstgenerator – Få hurtige tekstforslag, når du mangler inspiration til hjemmesiden.
  8. Plakater – Lav flotte plakater med et par klik – QR-koder tilknyttes automatisk, hvis begivenheden har en formular.
  9. Invitationer – Send pæne e-mailinvitationer til dine kontakter – også her bliver eventuelle formularer automatisk tilføjet som knapper.
  10. Gudstjenestelister – Design pæne og printbare lister over kommende gudstjenester og arrangementer.
  11. Studio-nyhedsbrev – Få fuld frihed til at designe dit nyhedsbrev med lokale farver, videoer og ekstra indhold.


Sådan får du Studio

Vil du gerne tilføje Studio til din ChurchDesk-installation eller se en demo?

Så kan du læse mere her eller kontakte din personlige rådgiver – eller skrive til [support@churchdesk.com]().

Opdateret den: 30/10/2025

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!