I din ChurchDesk Kalender kan du nemt dele dine begivenheder på kirkens Facebook-side. Med et enkelt klik kan du dele begivenheden med det samme. Hvis der er lang tid til at begivenheden skal finde sted kan du også planlægge, hvornår den skal deles – så sørger ChurchDesk for at dele den.

Når du vil dele din begivenhed på Facebook kan du gøre det, når begivenheden oprettes. Du kan også vælge at gøre det efterfølgende, når du er sikker på at begivenheden er korrekt opsat.

Opret din begivenhed og ‘Del på Facebook’

Mens du opretter din begivenhed, skriver en beskrivelse og vælger et lækkert billede kan du også planlægge, hvornår begivenheden skal deles på kirkens Facebook-side.

NB: Begivenhedens synlighed skal altid være ‘offentlig’ før du kan dele den på Facebook

  • Klik på fanen ‘2. Offentlig information’
  • Sæt flueben i ‘Del på Facebook’
  • Vælg hvornår du ønsker at dele begivenheden (vi har præ-valgt ‘Del nu’)
  • Skriv nu en vedhæftet besked som kan fange folks opmærksomhed
  • Gem herefter begivenheden og så sørger ChurchDesk for at dele din begivenhed på det valgte tidspunkt.

Del en allerede oprettet begivenhed på Facebook

Hvis du allerede har oprettet en begivenhed i din kalender og du gerne vil dele denne, kan det gøres meget nemt.

1. Dobbeltklik på begivenheden (eller klik på øjet i pop-op vinduet)

2. Klik nu på ‘Del på Facebook’

3. Vælg hvornår du ønsker at dele begivenheden (vi har præ-valgt ‘Del nu’)
4. Skriv en vedhæftet besked som kan fange folks opmærksomhed
5. Tryk ‘Del’ og så sørger ChurchDesk for at dele din begivenhed på det valgte tidspunkt.

Forbind kirkens Facebook-side til ChurchDesk

Før du kan gå i gang, skal du forbinde kirkens Facebook-side med ChurchDesk. 

Kan alle forbinde vores facebookside med ChurchDesk?
Du skal være administrator af kirkens Facebook-side. Du skal også have rettigheden ‘Udgiver’ i jeres ChurchDesk.

Læs mere om rettigheder i ChurchDesk

Forbind Facebook-side til ChurchDesk

1. Gå til ChurchDesk indstillinger

2. Scroll ned til Facebook funktionen og klik på knappen ‘Opsætning’.

3. Klik på knappen ‘Forbind’ for at etablere en forbindelse til Facebook.
4. Er du ikke logget ind, bliver du bedt om det, så du kan godkende forbindelsen mellem kirkens Facebook-side og ChurchDesk.

5. Herefter skal du blot vælge den korrekte Facebook-side og så er du klar til at dele begivenheder fra kalenderen direkte til Facebook.

NB! Du skal være administrator af kirkens Facebook-side, for at kunne forbinde og dele begivenheder til den.

Har du ikke en Facebook-side? Sådan opretter du en

Hvis ikke du har en Facebook-side, anbefaler vi at du opretter en. Selvom du måske allerede sender nyhedsbreve og uddeler kirkebladet er det også en god ide at være synlig på Facebook da langt de fleste mennesker er tilstede her.

Det er ret nemt at oprette en Facebook-side. Klik blot på dette link og se hvordan man gør.

Did this answer your question?