> ## Knowledge Base Index
> Fetch the complete knowledge base index at: https://support.churchdesk.com/sitemap.xml
> Use this file to discover available pages before exploring further.
> Pure-Markdown content can be obtained by appending a '.md' suffix to the content URLs listed in the sitemap (without the trailing slash).

# Opret og udgiv tilgængelighedserklæringen på hjemmesiden

Som en del af kravene til en tilgængelig hjemmeside skal der være en opdateret **tilgængelighedserklæring**, som de besøgende nemt kan finde.  
Her får du en guide til, hvordan du skriver og offentliggør erklæringen på jeres hjemmeside.

||| Det følgende er kun et forslag, der er baseret på god praksis i kirker. ChurchDesk tilbyder ikke juridisk rådgivning. Ejeren af hjemmesiden har det fulde juridiske ansvar.

### Hvad din tilgængelighedserklæring bør indeholde
* Der findes ikke én fast skabelon, men visse elementer bør være med. Vi anbefaler følgende opbygning:

#### 1. **Erklæring om tilgængelighed**
* Skriv en officiel erklæring om, at I arbejder for at overholde lovgivningen og sikre digital tilgængelighed for alle.

#### 2. **Status og standarder**
* Angiv hvilken standard I sigter efter at opfylde – *typisk WCAG 2.1 niveau AA* – og hvor langt I er, fx:

1. Fuld tilgængelig
2. Delvist tilgængelig
3. Ikke tilgængelig

#### 3. **Ikke-tilgængeligt indhold / kendte begrænsninger**
* Forklar hvilket indhold på hjemmesiden, der ikke er tilgængeligt, og hvorfor det evt. ikke er muligt at rette op på det lige nu.

#### 4. **Hvad gør I for at forbedre tilgængeligheden?**
* Beskriv hvilke tiltag I arbejder på for at forbedre tilgængeligheden, og gerne en tidsplan for det.

#### 5. **Dato for udarbejdelse og seneste opdatering**
* Angiv hvornår erklæringen er skrevet, og hvornår I sidst har gennemgået hjemmesidens tilgængelighed. Det er normalt at opdatere erklæringen mindst én gang om året.

#### 6. **Kontakt og feedback**
* Gør det nemt for besøgende at komme i kontakt med jer, hvis de vil rapportere problemer eller har spørgsmål. Giv fx en e-mailadresse, et telefonnummer eller et kontaktformular – og nævn gerne en ansvarlig person hvis muligt.

#### 7. **Klagevejledning**
* Hvis nogen ikke er tilfredse med jeres svar, bør I skrive, hvor man så kan henvende sig. Det afhænger af kirkens struktur, men der bør stå, hvem man kan klage til, hvis man vil tage sagen videre.

#### 8. **Hvordan har I testet tilgængeligheden?**
* Fortæl hvordan I har vurderet tilgængeligheden

|| Vi anbefaler, at du laver tilgængelighedserklæringen som en separat side på hjemmesiden og linker til den i footeren.

Her finder du hjælp til de næste skridt:
* [Tjekliste - tilgængelighed på din hjemmeside](https://support.churchdesk.com/da/article/tjekliste-tilgaengelighed-pa-din-hjemmeside-1cq30jh/)
* [Sådan tilføjer du et link i footeren (fx til erklæringen)](https://support.churchdesk.com/da/article/link-til-tilgaengelighedserklaering-fsqazn/)
* [Tekniske indstillinger for tilgængelige hjemmesider](https://support.churchdesk.com/da/article/tekniske-indstillinger-for-tilgaengelige-hjemmesider-h5kzki/)
* [Globale farver – Sådan ændrer du farver på din hjemmeside](https://support.churchdesk.com/da/article/globale-farver-sadan-aendrer-du-hjemmesidens-farver-na8mp3/)
* [Tilføj alt-tekster til billeder](https://support.churchdesk.com/da/article/webtilgaengelighed-alternative-tekster-5e2rrc/)
* [Opret og udgiv tilgængelighedserklæring](https://support.churchdesk.com/da/article/opret-og-udgiv-tilgaengelighedserklaeringen-pa-hjemmesiden-1qwm1h3/)