Artikler om: Hjemmeside

Opret og indsæt en kalendervisning

En kalendervisning henter begivenheder fra kalenderen og viser dem på hjemmesiden. Du kan vælge kun at vise nogle udvalgte begivenheder baseret på en eller flere ressourcer og kategorier.

På hjemmesiden kan en kalendervisning både indsættes som et menupunkt eller som en del af en side i venstre eller højre margin.

OBS! En kalendervisning kan vise 10 sider af begivenheder eller maksimum 100 begivenheder

Sådan opretter du en kalendervisning



Klik på "+ Opret indhold" i toppen af siden og vælg "Kalendervisning"
Giv visningen et let genkendeligt navn der tydeligt adskiller den fra evt. andre visninger, for eksempel "Det sker..." eller "Arrangementer for børn og unge"
Vælg evt. en eller flere kategorier
Vælg evt. en eller flere ressourcer
Hvis du vil have kalendervisningen vist som et menupunkt på hjemmesiden, skal du klikke på "Tilføj et menulink" og følge anvisningerne. Alternativt kan du indsætte den på en side, som vist nedenfor.
Klik på "Gem"

Sådan indsætter du en kalendervisning på en side



Gå til "Hjemmeside"
Gå ind på den side, hvor du vil indsætte kalendervisningen i venstre eller højre margin
Klik på "Rediger"
Rul ned under tekstfeltet og vælg kalendervisningen. Vælg her om den skal vises til højre eller venstre på siden
Rul ned i bunden og klik på "Gem"

Sådan redigerer du en kalendervisning



Gå til "Hjemmeside"
Klik på "Værktøjer" i den blå værktøjsbjælke og vælg "Indhold"
Søg efter kalendervisningen
Klik "Rediger"
Foretag dine ændringer og gem

Sådan opretter du en kalendervisning på tværs af kirker



Du vil automatisk få mulighed for at vælge mellem kirkerne, når du indsætter kalendervisningen.

Opdateret den: 29/03/2023

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!