> ## Knowledge Base Index
> Fetch the complete knowledge base index at: https://support.churchdesk.com/sitemap.xml
> Use this file to discover available pages before exploring further.
> Pure-Markdown content can be obtained by appending a '.md' suffix to the content URLs listed in the sitemap (without the trailing slash).

# Intern Ressourcebooking

| Inkluderet for organisationer med Medium- eller Large-aftaler

###### Hvornår skal du bruge intern ressourcebooking?
At administrere kirkens mest værdifulde ressourcer – som fx kirkesalen eller meget specialiseret udstyr – kan være en udfordring.
**Værktøjet til intern ressourcebooking** er lavet for at hjælpe med processen, når der oprettes begivenheder med ressourcer, som kræver ekstra godkendelse. Det er stadig vigtigt, at I kommunikerer internt i teamet for at lave passende forespørgsler og undgå misforståelser.
*Husk, at dette værktøj tilføjer ekstra bureaukratiske trin i planlægningen og bookingen af begivenheder.*
I de fleste tilfælde kan det undgås gennem god kommunikation mellem alle brugere, der har rettigheden **"Reservér og planlæg"**.
I Multi-sogns installationer kan organisationsadministratoren bestemme, hvilke sogne en bruger hører til, og dermed kun give rettigheden **"Reservér og planlæg"** i de relevante sogne.
---

### Sådan sætter du en ressource op til godkendelse
Før nogen kan anmode om en ressource, skal den sættes op. Som **organisationsadministrator** kan du vælge, hvilke ressourcer der kræver godkendelse, og hvem der er ansvarlig for at godkende anmodningerne. Vi anbefaler, at du **ikke** sætter **alle ressourcer** op til godkendelse, da det kan gøre arbejdsgangen tung og give længere behandlingstid.

Sådan gør du:
1. Klik på dit navn øverst til højre og vælg **ChurchDesk indstillinger**.
2. I menuen til venstre vælger du **Sogne & Ressourcer**.
3. Find den ressource, du vil styre (fx "Kirkerum") og klik på **Handlinger**.
4. Klik på **Rediger**
5. Under "Ressourcereservation skal godkendes af" klikker du på **Vælg godkendere**.
6. Vælg en eller flere brugere, der skal godkende reservationer for denne ressource. Alle brugere på listen skal have rettigheden **"Reservér og planlæg"**.
7. Klik på **Gem**.
Når det er gemt, vil der automatisk blive sendt en anmodning til de valgte godkendere, når en medarbejder prøver at booke ressourcen, 
---

###### Hvor kommer anmodningerne fra?
* Brugeren opretter en begivenhed i kalenderen som normalt med de ønskede ressourcer.
* Når de klikker **Gem**, får de en besked om, hvilke ressourcer der kræver godkendelse.
* Andre ressourcer uden godkendelseskrav – samt brugere og vagtplaner – bliver booket som normalt.
* **Brugeren får en e-mail, når godkenderen har behandlet anmodningen, med besked om ressourcen er godkendt eller afvist.**
* Hvis der er flere ressourcer, der kræver godkendelse, får brugeren flere e-mails.
* [Læs mere herunder om, hvad der sker, hvis en ressource bliver afvist.](#6-hvad-sker-der-med-afviste-begivenheder)

###### Hvordan bliver ressourcer godkendt eller afvist?
Når begivenheden gemmes, sendes der automatisk en e-mail til de brugere, der kan godkende ressourcen.
Godkenderne finder anmodningerne i **Kalendermodulet** til venstre under **Forespørgsler**
Her vises både interne anmodninger og eksterne fra forespørgselssiderne. Under **Bookingside** kan du se, om det er en intern eller ekstern anmodning.
Du kan **filtrere efter "Interne anmodninger"** under filteret **Forespørgsler**
Med et klik på **Gennemse** kan godkenderen se en oversigt og vælge at acceptere eller afvise ressourcen til begivenheden.

###### Massehandlinger
* **En begivenhed med flere ressourcer, der kræver godkendelse,** skaber en separat anmodning for hver ressource, så man kan tage stilling individuelt.
* **Gentagende begivenheder** skaber en anmodning for hver dato, så der kan gives forskellige svar.
* Flere anmodninger kan behandles på én gang via **Massehandlinger**.
* Godkendte anmodninger flyttes til fanen **Udført.**
* Hvis én af anmodningerne konflikter med en anden begivenhed, vil det fremgå i rapporten for **Massehandlinger**, og den specifikke begivenhed skal behandles individuelt.

###### Bookingkonflikt
Godkenderen kan åbne begivenheden i kalenderen via linket i navnet og afgøre, om en **bookingkonflikt** skal tillades – hvis de har rettigheden til at **gennemføre en dobbeltreservation**.

###### Hvad hvis beslutningen skal ændres senere?
Interne ressourceanmodninger flyttes til fanen **Udført**, når de er blevet godkendt eller afvist.
Hvis beslutningen skal ændres, kan begivenheden findes ved at klikke på **Vis** i fanen og åbnes via **Gå til begivenhed**. Her kan ressourcen tilføjes eller fjernes og begivenheden gemmes igen.
Det sender **ikke** en ny e-mail til anmoderen. Godkenderen skal derfor selv give besked.
**En bruger, der kan godkende anmodninger for en ressource, kan altid selv gemme en begivenhed med den ressource – uden yderligere trin.**

---

###### Hvad sker der med afviste begivenheder?

||| Når en ressource bliver afvist, forbliver begivenheden i kalenderen – men uden den afviste ressource. Ressourcer, der ikke kræver godkendelse, forbliver.

**Brugeren, der oprettede begivenheden, får en e-mail om afvisningen og skal nu selv tage stilling til, om hele begivenheden skal slettes, eller om der skal findes en anden ressource.**
Værktøjet er lavet for at gøre det lettere at håndtere begivenheder med ressourcer, der kræver ekstra godkendelse – men det er stadig vigtigt med god kommunikation i teamet.

###### Hvor ser du ventende begivenheder?
Gå til **Kalender > Dagsvisning** og slå tilvalget **Brugere & lokaler side om side** til.
Brug filteret **Brugere, lokaler og grupper** i venstremenuen og tilføj de ressourcer, du vil holde øje med.
Ventende begivenheder vises i hvid med en farvet streg i venstre side.

![](https://storage.crisp.chat/users/helpdesk/website/-/b/e/3/7/be3725c5cc2ea800/screenshot-2025-09-16-at-10485_aik87n.png)
