Vigtige opdateringer til Kalender & Brugerroller

Mandag den 14. november, 2016 introduceres vi ændringer og forbedringer til kalenderens udseende og brugerroller. I takt med at vi tilføjer nye værktøjer, er det vigtigt vi også forbedrer brugeroplevelsen, så ChurchDesk forbliver et moderne og brugervenligt værktøj til kirken. Brug gerne et par minutter på at gå igennem ændringerne og informer andre brugere i din kirke om dem.  

Hvad er ændret?

Kalenderen er flyttet til applikationsmenuen

Opret begivenheder med to lette trin

Nye indstillinger for synligheden af kalenderbegivenheder

Fra "Roller" til "Adgange og brugerrettigheder"

Anbefalinger

Kalenderen er flyttet til applikationsmenuen

Kalenderen er flyttet ud af intranettet og ind i applikationsmenuen. Det giver hurtigere adgang, og brugeradministratoren kan vælge, hvem der skal have adgang til kalenderen.

Opret begivenheder med to lette trin

Når du opretter en begivenhed, skal du nu igennem to trin. I det første trin bliver du bedt om at udfylde de grundlæggende begivenhedsinformationer. Det andet trin omhandler den information, som skal være offentligt tilgængelig. Hvis du opretter en intern begivenhed (et internt møde, en begravelse, et kalendermøde eller lignende), som ikke skal vises på hjemmesiden, kan du springe trin 2 over. 

Start med at udfylde de grundlæggende begivenhedsinformationer og gå så videre til den offentlige information. Du kan skifte mellem de to trin i toppen eller ved hjælp af den blå knap i bunden. 

Nye indstillinger for synligheden af kalenderbegivenheder

Indstillingerne for synlighed af kalenderbegivenheder er blevet ændret. Vi har givet jer mere fleksibilitet, når det kommer til hvem der skal kunne se begivenhederne samt hvor meget de må se. Dette har været nødvendigt for at vi kunne udgive det efterspurgte værktøj "Planlægning". 

  • Offentlig 
    Tillad at begivenheden kan vises på jeres hjemmeside og inkluderes i beskeder sendt fra "Kontakter". Begivenhedsinformationerne er delt internt med alle brugere
  • Alle brugere 
    Alle i din kirke med et ChurchDesk log-in kan se begivenhedensinformationerne. Dette gælder dog ikke følsomme informationer
  • Udvalgte grupper 
    Alle medlemmer af de valgte grupper kan se begivenhedsinformationerne
  • Privat 
    Begivenheden kan kun ses af dig

 

Fra "Roller" til "Adgange og brugerrettigheder"

"Roller" er blevet omdøbt til "Adgange og brugerrettigheder". Vi har beholdt de rettigheder (roller) du kender i dag og tilføjet tre nye. De nye rettigheder er blevet tilføjet for at give mere fleksibilitet til jeres ChurchDesk adgange. 

Nye rettigheder

Du kan tildele disse til brugere fra den 14. november, 2016

"Kalenderadgang"
Brugere med kalenderadgang kan se reservationer og ressourcer for alle begivenheder og oprette private begivenheder.
"Kan dele begivenheder med alle brugere"
Brugeren vil kunne oprette og dele begivenheder i alle grupper.
"Kan redigere alle begivenheder"
Brugeren får adgang til at redigere interne begivenheder i alle grupper.

Omdøbte rettigheder

Disse rettigheder skifter blot navn og vil fortsat være tildelt de brugere, de er tildelt til i dag

Gammelt navn Nyt navn
"Brugeradministrator" "Organisationsadministrator"
"Alle begivenheder" "Kan redigere gruppens begivenheder"
"Reservation" "Kan reservere og planlægge"
"Tillad dobbeltreservation" "Kan gennemføre en dobbeltreservation"
"Se alt fravær" "Kan se fravær"
"Fravær og arbejdsplan" "Kan administrere fravær"
"Følsom information" "Kan tilgå følsom information"
"Nyhedsbrev" "Adgang til Kontakter"
"Bidrag" "Adgang til Bidrag"
"Hjemmeside" "Hjemmesideadministrator"
"Udgiv" "Udgiver"


Anbefalinger

Vi anbefaler at du: 

  1. Sikrer dig at denne artikel er delt med alle ChurchDesk brugere i din kirke.
  2. Holder et kort møde, hvor I gennemgår opdateringerne.
  3. Kontakter os på support@churchdesk.com eller i chatten hvis du eller en anden i din kirke har spørgsmål.

 

Venlig hilsen

Steffen Kongstoft

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk