Send til Sogn.dk, KultuNaut og Kirku

Når du indtaster begivenheder i ChurchDesk kan du samtidig sende dem videre til Sogn.dk. Herfra vil de også blive sendt videre til Kirkekalenderen, KultuNaut og Kirku.

Sådan opsætter du eksportmuligheden

  1. Skriv til os på support@churchdesk.com. Husk at angive sognekode(r) og navnet på jeres sogn(e)
  2. Vi etablerer adgang inden for cirka 1-2 arbejdsdage
  3. Herefter kan du eksportere begivenheder til Sogn.dk

Sådan sender du til Sogn.dk 

  1. Du eksporterer via begivenhedens redigeringsvindue.
  2. Nederst i redigeringsvinduet afkryds "eksportér begivenhed til sogn.dk"
  3. Under sogn vælger du den sognekode, du vil eksportere fra
  4. Vælg en passende kategori blandt sogn.dk's kategorier (disse kan ikke ændres)
  5. Under "kirke" vælger du, hvilken kirke begivenheden finder sted i. Vælger du i stedet "brug sted," kan du under fanen til venstre "Sted" angive et alternativt sted.
  6. Hvis der er tale om en gudstjeneste, vælger du præsten under "præst." Vælger du i stedet "brug medvirkende," kan du under  fanen til venstre "Medvirkende" angive en anden medvirkende.
  7. Gem begivenheden
  8. Begivenheden bliver med det samme synlig på sogn.dk, og hvis du redigerer begivenheden, vil den automatisk blive ændret på sogn.dk med det samme.

NB! Disse kategorier fra sogn.dk er private og vises ikke offentlig på jeres side i sogn.dk: Bisættelse, Begravelse, Vielse, Velsignelse, Dåb, Anden kirkelig handling

Eksport til KultuNaut

  • Eksporter begivenheden som normalt til sogn.dk
  • KultuNaut udvælger selv begivenheder fra Sogn.dk, som de ønsker at vise. Du skal altså blot eksportere begivenheden til sogn.dk og herefter kan den blive vist på KultuNaut.
  • Vær opmærksom på, at KultuNaut ikke bliver opdateret, hvis en begivenhed redigeres. Hvis man vil have de ændringer med til KultuNaut, må man fjerne eksporten til sogn.dk og derefter eksportere igen.

Eksport til Kirku

  • Eksporter begivenheden som normalt til sogn.dk
  • Husk at vælge en af valgmulighederne under feltet 'kirke' for at den kommer til Kirku. Begivenheder, hvor 'sted' er udfyldt i stedet for 'kirke' kommer ikke til Kirku.
  • Kirku henter kun oplysninger fra Sogn.dk én gang i døgnet, så der kan gå lidt tid, før begivenheden bliver synlig der.
  • På Kirku er der deadline for indtastning af gudstjenester fredagen kl.12.00 ugen i forvejen. Såfremt i ændret i jeres indberetning efter dette tidspunkt, er der ikke garanti, at de opdaterede oplysninger vil fremgå i avisen.

Eksport til Kirkekalenderen (app)

  • Eksporter begivenheden som normalt til sogn.dk
  • Husk at vælge en af valgmulighederne under feltet 'kirke' for at den kommer til Kirku. Begivenheder, hvor 'sted' er udfyldt i stedet for 'kirke' kommer ikke til app'en.

Bemærk

  • Mangler der en kirke eller en præst på listerne, skyldes det efter al sandsynlighed, at jeres stift ikke har indberettet oplysninger om jeres sogn korrekt til Sogn.dk. Bed derfor i første omgang stiftet om at tjekke, om disse oplysninger er indberettet korrekt. Ligeledes kan I bede stiftet oprette flere steder under 'kirke'.
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk