Arbejdsplaner

Arbejdsplaner kan du bruge, hvis du gerne vil kunne administrere medarbejderes arbejdstider samtidig med, at det taler sammen med kalenderen. Du kan altså markere, hvornår medarbejdere kan eller ikke kan arbejde, og dette vil blive synligt i kalenderen, når reservationer forsøges foretaget.

Tilgå din egen arbejdsplan

Klik på dit gitter-knappen ovenover kalenderen. Vælg 'Oversigt Arbejdsplaner' 

Opret arbejdsplan

Oprettelse af arbejdsplaner

  • Vælg en bruger, en måned og et år og klik på 'Ny arbejdsplan' (billede 4)
  • Klik og markér et område i kalenderen for at oprette en arbejdsplan (billede 1). Du kan også markere en hel dag ved at trykke på datoen.
  • Når du slipper det valgte område, kommer der en boks frem, hvor du vælger arbejdstype (billede 2)
  • For at rette i arbejdsplan, markér det område du vil ændre og vælg en ny arbejdstype eller klik på 'Fjern valgte' for at slette (billede 2)
  • Arbejdsplanen gemmer automatisk, hver gang du har tilføjet eller fjernet noget fra arbejdsplanen
  • Når du er færdig med at lave din arbejdsplan for en måned, kan du klikke på 'Kopier' knappen og kopiere planen til andre måneder
  • For at se en oversigt over alle dine arbejdsplaner, klik på knappen 'Tilbage til arbejdsplaner'
  • Er feltet under arbejdstyperne i venstreside grønt og har en åben hængelås, er arbejdsplanen åben og du kan redigere i den (billede 3)
  • Er feltet under arbejdstyperne i venstreside rødt med en låst hængelås, er arbejdsplanen låst og du kan ikke redigere arbejdsplanen (billede 3)
  • Kun brugere med rollen 'Arbejdsplanlægning og fravær' kan redigere i låste arbejdsplaner
  • Når du printer en arbejdsplan, skal du huske at sætte flueben ud for 'baggrundsfarve', ellers kommer farverne ikke med når du printer arbejdsplanen

Slet en arbejdsplan

  • Markér hele måneden
  • Klik på 'Fjern valgte' når boksen med arbejdstyperne kommer frem (billede 2)
  • Når alle farver er fjernet fra arbejdsplanen, er den slettet

Kun for brugere med rollen 'Arbejdsplanlægning og fravær'

  • Når du har rollen 'Fravær og Arbejdsplanlægning' har du tilladelse til at oprette og redigere arbejdsplaner for alle brugere i jeres system
  • Vælg en bruger, en måned og et år og klik på 'Ny arbejdsplan'
  • Vil du redigere i en allerede eksisterende arbejdsplan, kan du klikke på arbejdsplanen i oversigten til højre for brugerens navn, f.eks "1 - 2014" (billede 4)
  • Du kan skifte imellem arbejdsplaner for forskellige brugere, ved at klikke på navnet øverst i venstre hjørne og vælge en ny bruger (billede 1)
  • Du kan låse en arbejdsplan for brugerne for at forhindre ændringer foretaget af brugerne. For at låse en arbejdsplan, vælg arbejdsplanen fra oversigten og klik på det grønne felt med den åbne hængelås. Når du låser arbejdsplanen bliver feltet rødt og kun brugere med rollen 'Fravær og Arbejdsplanlægning' kan redigere i den pågældende arbejdsplan.
  • Der vil automatisk blive optalt timer i oversigten over arbejdstyper til venstre.
  • Der bliver oprettet et dokument pr. måned du opretter arbejdsplaner i. 

1. Opret arbejdsplan

2. Vælg arbejdstype

3. Arbejdsplan er låst/ulåst

4. Opret eller rediger arbejdsplaner

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk