Lav en tabel på en side

Det kan være en god ide at sætte visse elementer op i en tabel på hjemmesiden. Hvis du for eksempel vil vise kontaktoplysninger på ansatte eller menighedsrådsmedlemmer i den ene side og billeder af dem i den anden side, er det lettere at få elementerne til at stå pænt, hvis du har sat dem ind i en tabel.

Sådan laver du en tabel

  1. Åbn redigering af en side
  2. Klik det sted på siden, hvor du vil indsætte tabellen
  3. Klik på knappen "tabel" i værktøjslinjen over tekstfeltet (se illustrationen)
  4. Vælg antal kolonner og rækker i pop op-vinduet
  5. Sæt evt. "indre cellemargin" til fx 5 for at få afstand mellem de enkelte celler i tabellen
  6. Undlad at ændre værdien i "celleafstand"
  7. Undlad at ændre værdien i "justering" 
  8. Ønsker du en synlig kant omkring cellerne, kan du skrive fx 2 i feltet "Rammebredde." Ønsker du ingen kant, sæt tallet til 0
  9. Ønsker du at lade tabellen have en bestemt fast bredde, kan du i feltet "bredde" angive denne (fx 700 px hvis ikke du har en boks i højre side eller 460 px hvis du har en boks i højre side. Skriver du 100% i bredde feltet tilpasser tabellen sig sidens brede)
  10. Klik til sidst på "Ok"
  11. Skriv i cellerne eller indsæt billeder. Du skriver ved at klikke i den første tabelcelle. Når du har udfyldt cellen, klikker du på tastaturets højrepil for at gå til næste celle
  12. Juster tabellen ved at højreklikke på tabellen og derefter vælge den funktion du skal bruge.
  13. Vil du slette en tabel, højreklikker du på tabellen og vælger 'Slet table
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk