Importer ChurchDesk kalender til iPhone & iPad

Du kan importere hele eller dele af ChurchDesk-kalenderen til din personlige kalender. Her får du en vejledning til, hvordan du gør på din iPhone eller iPad.

Sådan eksporterer du en enkelt kalenderbegivenhed fra ChurchDesk

  1. Gå til den ønskede begivenhed enten i den interne kalender
  2. Klik "eksporter til iCal" kalenderikonet i den interne kalender
  3. Kopier linket og indsæt det i din kalender

Sådan eksporterer du kalender med løbende opdatering fra ChurchDesk

  1. Åbn din kalender
  2. Klik på den grønne knap "Filter" i højre side
  3. Placer musen til højre for den ressource, bruger, kategori eller fraværstype, som du ønsker at eksportere til din egen kalender. 
  4. Klik på kalenderikonet 
  5. Kopier linket og indsæt det i din egen kalender. Så bliver din egen kalender opdateret i forhold til det valgte kalenderindhold, hver gang du åbner din egen kalender

TIP: Du kan også eksportere hele kirkens kalender ved at klikke på gitter knappen til højre i kalenderen og vælge "Abonner på kalender"

Sådan indsætter du kalenderen i din iPhone eller iPad

  1. Åbn "indstillinger"
  2. Vælg "Kalender"
  3. Klik på "tilføj konto"
  4. Klik på "anden"
  5. Klik på "tilføj abonnementskalender"
  6. Indsæt linket, som du har lavet i ChurchDesk-kalenderen (se ovenfor)
  7. Klik på "næste"
  8. Når du derefter åbner kalenderen på din iPhone, kan du ved at klikke på "kalendere" bestemme, hvilke af dine kalendere du vil have vist

Sådan sletter du en abonnementskalender fra din iPhone eller iPad

  1. Åbn "indstillinger"
  2. Vælg "Kalender"
  3. Klik på "Konto"
  4. Klik på "Abonnementskalendere"
  5. Klik på den abonnementskalender du ønsker at slette
  6. Klik på "Slet" nederst
  7. Klik på "Slet konto"
  8. Nu er din ChurchDesk abonnementskalender slettet

Læs også Apple's vejledning til iPhone (pdf-fil, s. 68)

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk