Du kan importere mange kontakter på én gang. I ChurchDesk kan du gøre dette på to måder. 

  • Fra en .csv fil: Importér kontakter direkte fra en .csv fil, som du har lavet i eksempelvis Excel. Tip: Brug vores skabelon
  • Kopiér og sæt ind fra fil: Opret flere kontakter ved at kopiere dem enkeltvis fra eksempelvis et Excel-dokument.
  • Send fil til ChurchDesk: Har du brug for hjælp, kan du sende din fil til supporten

Du finder begge muligheder ved at gå til Kontakter og derefter klikke på pilen ved den grønne "Tilføj" knap. Vælg "Importér kontakter". Hvis du er logget ind på ChurchDesk, kan du også også klikke knappen her:

Importer som fil ved at klikke på knappen "Fra en .csv fil" 

Når du har valgt at importere fra en .csv fil skal du gøre følgende:

  • Brug vores import skabelon: For at sikre, at jeres data importeres korrekt anbefaler vi, at du anvender vores Excel skabelon. Denne vil hjælpe dig med nemt at importere kontakternes informationer. Download skabelonen her
  • Udfyld og gem Excel-filen som .csv: Når du har downloadet Excel skabelonen bedes du udfylde informationerne på de kontakter, du ønsker at importere. Når du gemmer filen skal du gemme den som en ".csv-fil"
  • E-mail eller telefonnummer er påkrævet: Vi kan kun importere personer med en e-mailadresse eller et telefonnummer. Hvis der hverken er en e-mail eller et telefonnummer, kan vi ikke identificere personen og derfor heller ikke importere vedkommende
  • Upload .csv-filen til ChurchDesk: Efter at have udfyldt filen, bedes du klikke på knappen "Gennemse" for at finde den fil du lige har lavet og uploade den til ChurchDesk
  • Skal dubletter overskrives? Sørg for at vælge om du ønsker at overskrive eksisterende dubletter i kontakter. Det vil overskrive eksisterende kontakter ud fra både e-mail og telefonnummer
  • Klik på "Næste" når du er klar til at importere din .csv fil
  • Forhåndsvisning: Resultatet af importen vil blive vist som en forhåndsvisning. Hvis der er fejl i importen kan du altid gå tilbage og rette i Excel-filen, inden du importerer den.
  • Klik på "Import" når du er klar til at færdiggøre importen.

Når importen er fuldført vil du med det samme kunne se de nye kontakter. Du kan herefter tilknytte flere informationer, f.eks. emneord, og opbygge nye segmenter.  

--- ELLER ---

Importer som liste ved at vælge "Kopier og sæt ind fra fil"

Kopiér/indsæt funktionen gør det muligt at importere e-mail, fornavn og efternavn fra en liste, som du nemt kan lave ved at kopiere dataen ind. Hvis du ønsker at importere andre data skal du anvende import "Fra en csv. fil" ovenfor. 

  • Kopier og indsæt: Kopier e-mail, fornavn og efternavn fra din Excel eller Google Sheets fil. Vær opmærksom på, at de skal stå i hver deres kolonne. Derefter kan du indsætte dataen i teksfeltet i midten af skærmbilledet 
  • Skal dubletter overskrives? Sørg for at vælge om du ønsker at overskrive eksisterende dubletter i kontakter. Det vil overskrive eksisterende kontakter ud fra både e-mail og telefonnummer.
  • Klik på "Næste" når du er klar til at fortsætte. 
  • Forhåndsvisning: Resultatet af importen vil blive vist som en forhåndsvisning. Hvis der er fejl i importen kan du altid gå tilbage og rette
  • Klik på "Import" når du er klar til at færdiggøre importen.
Did this answer your question?