Du kan oprette et "abonnement" på begivenheder fra kirkens kalender til din private kalender, så du altid har dine private og dine arbejdsmæssige aftaler samlet. Et abonnement er en envejssynkronisering der altid henter de nyeste oplysninger fra ChurchDesk.

Sådan eksporterer du din arbejdskalender i ChurchDesk til din personlige kalender

  1. Gå til kalenderen
  2. Klik på ikonet øverst til højre (se skærmbillede nederst)
  3. Vælg "Abonner på kalenderen"
  4. Kopier linket og indsæt det i din egen kalender. Så bliver din egen kalender opdateret med nyt fra ChurchDesk kalenderen, hver gang du åbner din egen kalender

Sådan eksporterer du kalenderen for kategorier/ressourcer/fravær/brugere til din personlige kalender

  1. Gå til kalenderen
  2. Åbn filteret i højre side
  3. Hold musen hen over den kategori/ressource/fravær/bruger du vil eksportere og klik ikonet yderst til højre
  4. Kopier linket og indsæt det i din egen kalender. Så bliver din egen kalender opdateret i forhold til det valgte kalenderindhold, hver gang du åbner din egen kalender

Bemærk:

  • ChurchDesk kan kun garantere levering af et kalenderabonnement i standardformat, som kan læses af etablerede kalendersystemer (herunder bl.a. Outlook og Google Kalender). Vi har ikke mulighed for at yde support i forhold til import i forskellige kalendersystemer.
  • Kalenderabonnementet opdateres øjeblikkeligt, når der forekommer ændringer. Der kan dog være forsinkelser ift. visningen afhængig af frekvensen af opdateringer i det pågældende kalendersystem.
  • For at sikre hurtig synkronisering medtager kalenderabonnementet fra ChurchDesk kun begivenheder 6 måneder frem og 2 måneder bagud.

Få din kalender med på mobilen

Du kan også få din ChurchDesk kalender med på mobilen. Download vores app til iPhone og Android

Did this answer your question?