I ChurchDesk kan du modtage penge til betalinger og donationer, som vil blive udbetalt månedligt til din bankkonto i én samlet overførsel via vores ChurchDesk konto.

I ChurchDesk kan du opretter to slags projekter:

Betalingsprojekt: Når du opretter et betalingsprojekt, definerer du en titel. Det kunne være "Domkirkens kor synger". Betalingsprojekter anbefales til regelmæssige betalinger så som billetter, gebyr for babysalmesang eller udlejning af lokaler.

Donationsprojekt: Når du opretter et donationsprojekt, definerer du en titel. Det kunne være "Domkirkens indsamling til folkekirkensnødhjælp". Donationsprojekter er til at samle penge og giver dem, der donerer, en mulighed for at få penge tilbage i skat for deres donation.

Nogle kirker modtager deres månedlige overførsler fra ChurchDesk til samme bankkonto. Denne vejledning forklarer, hvordan det let kan håndteres.

Hvordan kan du identificere overførslen på bankkontoen?

Når ChurchDesk overfører jeres indsamlede betalinger og donationer vil der stå "Overførsel - Meddelnr. xxxxxxxxxxxxxxx". Når du klikker på overførslen i din netbank, vil du kunne se at der står ChurchDesk i beskeden. Afsenderen af overførslen vil være "THE CURRENCY CLOUD LTD", hvilket er den bank, som Stripe samarbejder med i London og som står for deres overførsler.

Vi ved at der er mange måder at bruge både bank og ChurchDesk konti på i sognet og det kan være svært at administrere. Vi har derfor samlet de to mest sete scenarier og foreslået en løsning for disse.
 

Scenarie 1: Hver kirke har sin egen ChurchDesk-konto, men deler bankkonto

Hvis hver kirke har sin egen ChurchDesk-konto, men bruger den samme bankkonto til at modtage midler, vil der foretages to adskilte overførsler fra Stripe. Måden at adskille disse overførsler fra hinanden er ved at logge ind på din ChurchDesk eller kigge i den tilsendte kvittering for overførsel (email). Her vil beløb for den enkelte kirke stå og kender man dette er det nemt at adskille overførslerne og herefter distribuere beløbene til kirkerne.
 

Scenarie 2: Flere kirker deler både en enkelt ChurchDesk-konto og en bankkonto

I ChurchDesk er der en simpel eksport for hver overførsel, der beskriver alle de relaterede transaktioner, herunder hvilket projekt transaktionen tilhører. Derfor skal du blot sørge for alle projekter, som hver kirke opretter, omfatter kirkens navn. Så er det let at se, hvor meget hver kirke skal modtage.

 
Du finder eksporten ved at gå til Overførsler, hvor du kan se alle overførte overførsler og kommende overførsler. Klik på en af overførslerne i de arkiverede Seneste overførsler, og du kan eksportere dette som .csv, Excel-fil og Åbn dokumenter.

Did this answer your question?